Er du kommet til skade ved din sport, så tilbyder Århus Rygklinik hurtig diagnostik og behandling ved vores specialuddannede fysioterapeuter.
Uanset om du har en akut skade eller langvarrige gener, så vil vi hjælpe dig med en professionel genoptræningsplan og skadesbehandling, så du hurtigere er tilbage igen.
Herunder har vi samlet nogle generelle informationer om sportskader.
Skader, i kroppen opstår grundlæggende, fordi kravene til vævet overstiger styrken i vævet.
Det kan ske pludseligt (traumatisk) eller gradvist (akkumuleret). Skader ses oftere, når vi bliver ældre, og en af forklaringerne skal findes i at vores vævsstyrke, smidighed og evne til restitution degenererer med alderen.
Overbelastningsskader sker ofte ifm. ændringer i træningen, fordi kroppen ikke når at tilpasse sig de nye krav.
FOR HURTIGT | FOR MEGET | FOR OFTE | FOR LANG TID
Særligt led- og seneforhold har brug for længere tids tilpasning til nye belastninger, derfor kan man ofte se overbelastningskader i ledområderne hvor senerne hæfter på knoglen.
Har du forsøgt at holde pause, men hver gang, at du vil i gang igen, kommer smerterne hurtigt tilbage? Det er frustrerende og man kan miste troen på at man nogensinde bliver fri af skaden.
Årsagen skal findes i måden man genoptræner. Man deler overordnet, måden man genoptræning, op i to profiler.
Den typiske fejl vi ser ifm. genoptræning er illustreret herunder.
Efter en pause forsøger man at starte igen, men belastningerne er for kraftige til, hvad vævet kan nå at adaptere til. Derfor ender man ofte med mange tilbagefald, som giver yderligere pauser uden man overordnet bliver bedre. Det er en ond spiral som er både frustrerende og uhensigtsmæssig for at genopbygge integriteten i vævet, mindske smerter og komme tilbage til sin idræt.
Denne genoptræningsprofil viser en mere optimale strategi for genoptræning af sportsskader. Her vil man tilstræbe en gradvis optræningsproces, hvor øvelser og load tilpasses til, hvor langt du er i helingsprocessen, vævets integritet, typen af skade og de krav din sport stiller.
Efter en skade starter kroppen en lang række processer som heler området op igen. Helingen opdeles i tre faser.
INFLAMMATION | REPERATION | REMODELLERING
Måden man skal genoptræne på afhænger bl.a. af hvor langt man er i helingsprocessen. Herunder giver vi et kort overblik over, hvad der sker i de forskellige faser i helingen, og hvad du skal gøre i hver fase.
I 24-48 timer kan man sørge for
ro, is, kompression og elevation.
Ret hurtigt efter den første dags tid, skal man begynde lette mobiliserende øvelser for det skadede område. Ofte vil mindre vægtbæring og midterbane bevægelser være at foretrække
I den akutte inflammationsfase vil kroppen øge blodgennemstrømningen til det skadede område og gøre det mere sensitivt overfor belastning. Derfor er man hævet og meget øm i de første dage efter en skade.
Inflammationsfasen har til formål at ryde op i det skadede område og tiltrække celler, som står for genopbygningen af området. Samtidig vil den øgede følsomhed få os til at beskytte området mod yderligere belastninger.
I denne opbygningsfase er det vigtigt at vævet får belastninger på sig igen. Derfor skal du gradvist begynde at loade området med forskellige typer af langsomt stigende belastninger. Lyt til smerterne under og efter belastninger (Se f.eks. traffiklysguiden længere nede på siden). Du må ikke have ondt eller være mere hævet i timerne efter din genoptræning.
I reperationsfasen vil celler i det skadede område begynde opbygningsprocesserne i vævet. Det betyder at der dannes nyt arvæv som erstatning for ødelagt væv. skal der dannes arvæv i det skadede område.
I remodelleringsfasen skal du gradvist øge din træningsmængde efter trappemodellen.
Nu skal vævet strækkes hårdere, komprimeres, og musklerne bruges op så det kan klare din sport igen.
Det nye væv skal nu modnes gennem gradvist hårdere og hårdere stimuli, så det tilsidst tåler de spidsbelastninger vores arbejde, hverdag og sport kræver af os. Gennem de gradvise belastninger vil vævet også blive mindre og mindre sensitivt og til sidst ikke gøre ondt mere.
Det er vigtig, at kunne forholde sig til sine egne symptomer, når man har en skade. “Traffiklysguiden” er en overordnet model til at styre genoptræning, når man har en sportsskade.
Grønt og gult lys er acceptable niveauer, mens smerter som er stigende i intensitet under genoptræning eller giver en “regning” i timerne/dagen efter er for meget.
Vær desuden opmærksom på hævelse efter genoptræning.
Sideløbende med genoptræning af sportsskaden, skal du holde kroppen i generel form, så du ikke taber for meget muskelmasse og kondition.
Hvis en skade forhindrer dig i en aktivitet, så kan man typisk finde et alternativ f.eks. cykling/svømning istedet for løb.
Døjer du med en sportsskade, så kontakt gerne vores fysioterapeut med dine spørgsmål.
Det er gratis og uforpligtigende.