Rygsmerter er almindeligt forekommende igennem livet, og oplevelsen kan svinge alt fra en let gene til meget indgribende smerter og bevægelsesproblemer. Det er dog kun i meget sjældne tilfælde at rygsmerter kan være farlig. Hovedparten af akutte rygsmerter vil gå over i løbet af 14 dage, og her gælder det om, at “holde sig i gang” i det omfang, smerterne tillader det.
I andre tilfælde kan smerterne fortsætte ud over 14 dage eller gentagne gange komme igen. I disse tilfælde kan det blive nødvendigt, at udrede de nærmere omstændigheder ved lægen eller fysioterapeuten.
Aarhus Rygklinik er specialiseret i rygproblemer, og vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har akutte rygsmerter eller mere langvarrige problemer.
Forskning viser at bevægelse fungerer som medicin ved akutte rygsmerter.
Hold dig i gang så vidt muligt, det er med til at fremme helingen og reducere smerter.
F.eks. små gåture, let ryggymnastik, modificeret styrketræning.
Ved akutte smerter starter kroppen en helingsproces, som kræver en balance mellem hvile og aktivitet.
Hvis du får behov for hvile, så finder de fleste størst lindring liggende på et hårdt underlag, evt. med benene oppe på noget.
Søvn, sund mad, undgå rygning og bevægelse i rette mængde, er faktorer man ved fremmer helingen.
Det ses ofte at rygsmerterne forværres i bestemte stillinger eller ved mangel på variation.
Eksperimenter med at sætte en pude i ryggen for at ændre på lændesvejet, og varier ofte stilling f.eks. stå/gå mere. Lyt til hvad der føles bedst for din ryg.
Rygproblemer kan præsentere sig vidt forskelligt lige fra lokale rygsmerter til udstråling i hele benet.
Smerterne beskrives tit som murrende, brændende eller jagende. Det er normalt, at rygproblemer ledsages af øget stivhed fra ryggen og bevægelser kan være smertefulde og besværlige.
Ved nogle rygproblemer ser man symptomer som er meget dynamiske i karakter, de kan være pludseligt til stede, men også hurtigt gå væk igen afhængig af hvordan man belaster kroppen. Andre tilstande har et mere fast mønster hvor smerterne altid kommer når man gør noget bestemt, eller har mere konstant karakter. Begge dele er normalt, og fortæller noget om hvilket type rygproblem du har.
Vil opleve rygsmerter igennem livet
Af befolkningen har ondt i ryggen lige nu
Af rygsmerter er alvorlig af karakter
Af rygsmerter har en god prognose