Aut. Fysioterapeut | Rygspecialist
Højeste kompetenceniveau i Mckenzie-metoden, Dip.MDT
Certificeret klinikker v/ Danske Fysioterapeuter
Mathias Holmquist har været fysioterapeut i 12 år, hvor han har arbejdet med diagnostik og behandling af smerter fra kroppens led og muskler.
Han har gennemført en 5 årig efteruddannelse indenfor det muskuloskeletale speciale fra Dundee University og klinisk træning fra St. Davids Sports and Spine Clinic i Austin, Texas. På den baggrund er han tildelt det højeste kompetenceniveau i McKenzie-metoden.
I 2018 anerkendte Danske Fysioterapeuters Specialiseringsråd ham som “Certificeret Kliniker”, som er branchens stempel på specialiseret viden og kliniske kompetencer.
Ved siden af sit arbejde som fysioterapeut underviser Mathias på fysioterapiuddannelsen, står for Aarhus Rygkliniks kliniske undervisning og er engageret i efteruddannelsen af fysioterapeuter i de faglige selskaber under Danske Fysioterapeuter.